Om

Om


Hvad er Docks?

Docks er Haven Networks ressourceplatform, som tilbyder artikler og videoer, til at styrke, udfordre og inspirere dig på din vandring i den kristne tro – om du er skeptisk eller allerede troende. Vi er tilknyttet kirken Haven i Aarhus, som er en evangelisk frikirke.

Besøg Haven Aarhus’ hjemmeside her.

Hvorfor eksisterer Docks?

Mange mener at den kristne tro er kedelig og forældet. Med Docks ønsker vi gennem både reflekteret, personligt og akademisk indhold at vise, at kristendommen er både interessant og relevant.

Vores tro er bygget på to grundsøjler.

1) En personlig erfaring og erkendelse af, at Jesus var den, han sagde han var: Guds enbårne søn, som aktivt virker og arbejder i menneskers liv i dag. Dette ser du hovedsageligt i kategorien vidnesbyrd og i nogle af vores artikler.

2) Den kristne tro er rationel, og eksisterer sammen med både videnskaben og historiske kilder fra oldtiden. Vi mener at der er mange gode argumenter for at det, som apostlene prædikede om Jesus var sandt. Vi er også af den overbevisning, at der er stærke tegn på Guds eksistens i verden – alt dette kan du læse om i kategorien apologetik.

Docks er til for dig

Det er godt at være skeptisk, og det er okay at tvivle. Som kristne er vi kaldet til at vurdere om det vi tror på virkelig er sandt (1 Thess 5,21). Med Docks vil vi gerne forholde os ydmygt og objektivt til de opfattelser vi har – både de oplevelser vi hævder at erfare, samt de rationelle argumenter der ligger til grund for vores tro. Med Docks vil vi gerne tage dig, som er skeptisk og/eller ikke tror på Jesus med på en rejse, hvor du enten kan lade dig inspirere af andre som tror, eller læse om argumenter for kristendommens validitet.

Docks er også for dig, som allerede tror på Jesus som Guds søn. Vi vil gerne udruste dig med indhold, som lader dig tage endnu et skridt i din vandring, og lader dig vokse i din forståelse af den treenige Gud, til at herliggøre og tilbede ham endnu mere.

Grundlæggerne

Martin Krath-Andersen
Redaktør og projektleder

Simon Bækgaard
Redaktør

Evangeliet er en gave, som vi er blevet givet. Vi ønsker i kærlighed til mennesker at videregive de gode nyheder vi er blevet betroet, gennem Docks.

At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det (1 Kor 9,16).

Kontakt os

Vi vil elske at høre fra dig, både spørgsmål, forslag til forbedringer eller noget helt tredje. Vi er altid tilgængelige på mailen: martinkrath@haven-aarhus.dk

Tak til

Vi sætter stor på pris på vores støtte fra blandt andet:

Filmie, der filmer og redigerer vores videoer. Besøg Filmies hjemmeside her.

De mange frivillige som skriver artikler og hjælper med andet indhold tilknyttet Docks.