Jesus og religion

Da jeg startede i gymnasiet, fik jeg mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige mennesker, der var anderledes end mig selv. Det førte til mange gode snakke om livet og det, at tro tro, hvor jeg hurtigt fandt ud af, at vi havde mange forskellige holdninger. Her opdagede jeg for alvor, at ordet ”religion” havde fået nogle ret negative bibetydninger.

Danmark er ifølge mange undersøgelser et af de mest sekulære lande i verden. Ordet ”religion” er i lav kurs og ses på mange måder som noget primitivt fra en svunden tid. Kristendommen handler for mange nu mere om traditioner end tro, hvilket blandt andet kommer til udtryk i begrebet kulturkristendom. Men hvordan blev religion så fremmed for os?

Religionsfrygt

Mine venner lagde f.eks. vægt på, at religion var blevet brugt til at legitimere krig og ulige samfundsstrukturer. Derudover nævnte flere af mine klassekammerater eksempler på, hvordan eliten havde brugt religion politisk til at styre den almene borger med straf og fordømmelse. Dette var især tilfældet før reformationen, hvor folk ikke kunne læse, hvad der rent faktisk stod i Bibelen. Ikke nok med det, associerede mange af mine klassekammerater kristendommen med konservative republikanere fra bibelbæltet med kontroversielle holdninger.

Med alle disse bibetydninger forstod jeg bedre, hvorfor den almene dansker var så kritisk overfor religion. Alle ting, som er forbundet med krig, undertrykkelse og had, ville jeg også selv være negativt indstillet overfor. Men disse fordomme om min tro chokerede mig alligevel, fordi det stod i en så skærende kontrast til, hvad jeg læste i Bibelen.

Hvad bibelen siger

I Bibelen møder vi først og fremmest hovedpersonen Jesus.
Han bliver født i en underklassefamilie uden pragt og prestige. Senere da han bliver ”kendt”, vælger han at tilbringe sin tid med samfundets udstødte, heriblandt prostituerede, handicappede og etniske minoriteter i stedet for at omgås med den religiøse elite. Dele af eliten er fordømmende, egoistiske og uden kærlighed, og det ønsker Jesus at gøre op med. Han flytter fokusset fra, at man bliver “hellig” af at overholde religiøse love og regler, til at man bliver hellig i kraft af tro og tro alene.

Jesus modarbejder dermed det skel mellem gejstligheden og lægfolket, som man også så før reformationen. Her bildte den katolske kirke folket ind, at man skulle overholde love og regler for ikke at komme i helvede – ligesom ypperstepræsterne.

Jesus var ikke en konservativ debattør

Jøderne forventede, at Messias skulle være en stor kriger, der kunne jage romerne bort fra Israel gennem magt og vold. Men i stedet viser Jesus sig at være en “fredsfyrste”, der i bjergprædikenen fortæller om, hvordan man skal elske sine fjender og vende den anden kind til, hvis nogen slår en. Ud fra Jesu eksempel ser vi, at troen ikke opfordrer til krig, men tværtimod bekæmper krig.

Jesus ønskede heller ikke at være en politisk karakter. Derfor indvilligede han ikke i at lade sige krone som konge i menneskelig forstand. Jesus søgte nemlig noget langt mere meningsfuldt end at have magt over andre mennesker. Han vil have ligeværdigt fællesskab med dem.
Kristendom er derfor ikke et system eller en ideologi, der skal trækkes ned over hovedet på en befolkning. Guds rige er ikke et regime, men et ligeværdigt fællesskab, hvor kærlighed og fred regerer.

Til slut var Jesus heller ikke ligefrem kapitalist. Han siger for eksempel til sine disciple: »I kan ikke tjene både Gud og mammon.« (Matt 6,24). Ordet ”mammon” bruges i Bibelen om materiel rigdom, og Jesus siger dermed, at kærligheden til penge, vil gøre det sværere at elske Gud. Endvidere berettes der i Matt 21, 22-16 om, hvordan Jesus jager sælgere ud af tempelpladsen. Her viser han tydeligt, at tro ikke skal bruges som et middel til at tjene penge. Han ville derfor have samme rebelske reaktion, hvis han levede i middelalderen og opdagede, hvordan kirken malkede befolkningen for penge gennem afladsbreve. Eller hvis han erfarede, hvordan nogle af de rigeste i verden i dag slipper for at betale skat samt udnytter slavelignende arbejdskraft.

Jesus var ikke en konservativ debattør

Jesus er kristendommen. Det ligger i navnet kristendom, som udspringer af ”Kristus”. Derfor håber jeg, at du vil prøve at se på, hvem Jesus er, når du bedømmer kristendommen, og ikke på, hvordan forskellige tider, samfund og mennesker har forvrænget den til egen vinding. Han er alt andet end krig, fordømmelse og undertrykkelse. Han er den diametrale modsætning, som ønsker at sætte fri fra alle disse ting. Hans rige bygger på kærlighed, frihed og fred. Et sted hvor der er godt at være. Ikke kun for nogle, men for alle!