Jagten efter lykke

Fred, accept, kærlighed.

Lykke er, hvad menneskets livslange, febrilske søgen kan koges ned til. Jeg leder i hvert fald kontinuerligt og ivrigt efter noget, efter dét, der kan opfylde et af disse mine mange behov – eller tomrum, som jeg nænner at kalde det.

Men hvad er det helt præcis, jeg higer efter? Den universelle og uundgåelige følelse er svær at beskrive; det bedste bud fandt jeg i en nylig artikel, der kortlagde diverse ’uoversættelige’ ord, Toska.
Toska er russisk og skal indfange en melankolsk stemning, hvor man føler, man mangler noget uden at kunne sætte en finger på, hvad det er – og den dertilhørende frustration. En sensation af stor spirituel smerte oftest uden specifik årsag; en længsel uden noget at længes efter.

At få alt, og miste alt

De kristne synes, som det viser sig for vane, også at have fundet et svar på, hvor tomrummets opfyldelse kan findes. Særligt ét udsnit af bibelvers er som taget fra lykkekager og tyggegummipakker, og pryder nu alt fra kristnes Instagrambios til underarme:

Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.” (Sl. 37, 4)

”Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.” (Ord. 3, 6)

”[…] mine veje [er] højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” (Esajas 55, 8-9)


”Vi ved, at alt virker til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” (Rom. 8, 28)

Det er klart, at med dette udpluk ville enhver have lyst til at være kristen.
Fortolkningen af disse vers bliver nemlig ofte, at Gud vil sætte vores liv sådan i stand, at freden, glæden og succesen er på vores præmis og ikke Guds.
Men er det faktisk, hvad Bibelen prædiker om lykke?

Kristne, særligt her i vesten, glemmer ofte at have Jesu løfte om trængsel og selvopofrelse i mente. Det er det kristne paradoks, at du, ved at blive efterfølger af Jesus og gå i hans fodspor, får alt – men du mister ligeledes alt.
Det ’alt’, du får givet, er Jesus, som fungerer som en stedfortræder for den død, du fortjente. Dermed gives du en evighed – for til gengæld at give afkald på dit nuværende, jordiske liv.

Præmissen for at få fat i den overjordiske lykke er altså at give afkald, og tage imod på en og samme tid.
Dine egne planer, drømme og længsler holder du nu med åbne hænder frit tilgængelige for Gud, så han kan give og tage, som det passer ham; du bliver et redskab for hans plan, en katalysator for hans selvopofrende kærlighed.

Hvad er min lykke?

Et gammelt ordsprog spørger: Hvorfor føler så mange unge sig tynget ned af Guds hånd? Det er fordi han finder så mange stående og så få på knæ.
Hvis jeg insisterer på at klynge fast til de ting, som jeg mener vil bringe lykke, og dermed vakle mellem to tyngdelove, bliver resultatet, at jeg føler mig undertrykt og stagnerer et farligt sted midt imellem min definition på den ene side, og Guds på den anden.
Uden hengivenhed til Guds plan for mig og min levevis, får jeg ikke del i den salighed, han lover hertil.

Hvis jeg herimod vælger at bøje mig i ydmyghed, har jeg Gud alene tilbage, eftersom alt det andet ikke længere er mit.
Lykken kan ikke længere være det materialistiske, statusmæssige eller relationelle.
Lykken kan ikke længere at være alt det jordiske.
C. S. Lewis sagde i grove træk, at hvis intet i denne verden kan opfylde længslen i mig, må der skulle noget fra en anden verden til.
Og det skal der! Derfor er Gud både i min optik nådig og taktisk, når han lader min kilde til glæde være ham selv, uafhængigt af mit omskiftelige humør og mine omstændigheder.

Lykkelig er den, der overgiver sig

Den egentlige røde tråd i de misbrugte vers, som jeg nævnte før, og i Bibelen i det hele taget, er, at selvfornægtelsen og erkendelsen af Guds overlegenhed i alle aspekter af mit liv, er menneskets lykke.

For jeg er ikke skabt til at skabe min egen lykke, men i stedet at finde fred i Guds væsen, glæde i Guds væsen, accept i Guds væsen og ikke mindst lykke i det væsen, han viser for mig i Bibelen.

Livet med ham gør ikke livet selv til en dans på roser, men det gør lykken noget bestandigt og opnåeligt, som jeg i mit daglige liv kan søge til, indtil jeg engang skal opleve den ultimative lykke i himmelen.

Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere,
 men har sin glæde ved Herrens lov, og grunder på hans lov dag og nat. 
(Sl. 1, 1-2)