Guds Rige er midt iblandt jer

Jeg studerer historie på Aarhus Universitet. I øjeblikket beskæftiger vi os med de mange revolutioner, der har skabt den moderne verden. For to århundreder siden rejste de undertrykte i USA og Frankrig sig og rendte magthaverne over ende med budskabet om frihed, lighed og broderskab. Senere fulgte de kommunistiske revolutioner i Rusland og Kina: ”Arbejdere, foren jer! Kast jeres lænker” lød kampråbene.

Kampen mod undertrykkelse og besættelsesmagter er også et emne i Biblen. Blandt Jesu tilhørere fandtes oprørske jøder, der ønskede at omstyrte samfundet og smide den romerske besættelsesmagt ud af Israel. De var bevæbnede og organiserede guerillaer, som blot ventede på et signal til opstand. Når Jesus forkyndte, at ”Himmeriget er kommet nær”, så jøderne for deres indre glimtende bannere, strålende hærstyrker og et genoprettet Israel. Jesus sagde selv: »Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.« (Luk 10,23-24). Det er nemt at forestille sig den forventning, der spredte sig blandt Jesu tilhørere. Og ligeledes at forstå skuffelsen og frustrationen, da signalet til opstand aldrig kom.

Et helt andet rige

Jesus talte om et helt andet rige end det folk forventede. Guds rige er ikke en opfordring til en voldelig revolution, selvom det er nemt at overføre slagordene fra de kommunistiske revolutioner til datidens Israel: ”Jøder, foren jer! Kast jeres lænker!”. Og hvor er det nemt at bruge Jesu ord i dag til at differentiere og dømme mennesker inde eller ude. Men budskabet om Guds rige har meget lidt til fælles med polariseringspolitikken, som er så kendetegnende for vores tid.

Jesus opildnede aldrig hans virkelige tilhørere, de undertrykte, til opstand eller revolution.
Budskabet om at elske sine fjender må havde skuret i ørerne. De mennesker, der så Jesus som deres politiske frelser, blev konstant forvirret. Han blev kendt som en ven af skatteopkræverne, en forhadt og udskammet gruppe. Han tog afstand fra det religiøse system, men behandlede alligevel den religiøse leder Nikodemus med respekt, og på trods af hans advarsler om faren ved penge og vold, viste han kun kærlighed og medfølelse med den rige unge mand og en romerske soldat. Jesus anerkendte menneskets værdighed, uanset om han var enige med dem eller ej. Hans rige skulle ikke grundlægges på uoverensstemmelser mellem race eller klasser. For Jesus er mennesket mere vigtigt, end de rammer, det lever i.

Guds rige er noget, som vokser frem inden i

Jesus ville ikke grundlægge sit rige på opstand mod besættelsesmagten eller uoverensstemmelse imellem racer eller klasser. Guds rige opererer efter nogle helt anderledes principper end vores verden.
Teologen Karl Barth skriver: »Kirken eksister for at rejse et nyt tegn, som er radikalt anderledes end verdens opførsel, og som modsiger den på en måde, der er fuldt af løfter.«

Det ligger i enhver politisk bevægelses natur at trække grænser, at markere forskelle, at afsige domme. Her er Jesu ord ufatteligt udfordrende. For det er så let at hoppe med på vognen og den polariserende politik, der søger at opstille skarpe skel mellem mennesker. Og svært at huske på, at Guds rige kalder mig til at elske dem, jeg er fundamentalt uenige med.
Af Jesus kan vi lære, at uanset hvad vi involverer os i, må det ikke fortrænge kærligheden og ydmygheden. Ellers forråder vi Guds Rige.

Hvordan vokser Guds rige så frem, hvis det ikke er med omstyrtelse af samfundsordenen? Jesus gav os aldrig en entydig forklaring på riget, men brugte ofte lignelser til at beskrive dette.
Guds rige er som et sennepsfrø: Så lille, at det kan falde til jorden og ligge der uden at blive lagt mærke til af mennesker eller fugle. Men hvis først frøet får tid, kan det vokse til en busk, der vokser ud over alle andre planter i haven.
Guds rige er noget, som vokser frem inden i. Jesus siger netop at Guds rige er iblandt, og inden i os. Noget der vokser frem indefra og forandrer det ydre.

Allerede, endnu ikke

Den amerikanske filosof Dallas Willard skriver at de udfordringer kristne har med at lade sig forvandle af Jesus, ikke skyldes at det er en umulig opgave, men er fordi vi har mistet visionen og forståelse af Guds rige. Og det er nemt at komme til. For ærligt talt, det kan være svært at tro at Guds rige allerede er kommet til vores verden, der er fyldt med vold og uretfærdighed. Jesus antyder med sine lignelser, at Guds Rige vokser frem ydmygt og stilfærdigt, og det eksisterer sammen med det onde.

Guds rige er et lille frø i en have, gær i brødet, salt i kødet. Skal Guds Rige vokse på jorden, sker det kun, hvis vi lader frøet vokse. Mister vi troen på Gudsriget, som noget der allerede er sprunget frem, noget, der allerede vokser, risikerer vi at stille os tilfreds med at være en behagelig del af denne verden, mens vi venter på belønningen i himlen, og ikke fortroppen for et rige, som rejser et nyt tegn, som er fuld af løfter.

Det er et rige, som byder velkommen til mennesker af alle racer og fra alle sociale lag. Et rige, der er kendetegnet af kærlighed og ikke af polarisering. Et rige, som står op imod verdens uretfærdighed og egocentricitet.
Guds Rige bryder ind i verden, og vi er dets sendebud i dag.