Når Gud ikke griber ind

Nogle gange vil jeg ønske, at Gud greb mere aktivt ind i vores verden. Hvis bare Gud havde grebet ind i og væltet Hitler af pinden, hvor mange liv ville da ikke have været reddet? Eller rakt sin hånd ned løst problemerne i Mellemøsten? For slet ikke at tale om corona-pandemien, der raser lige nu. Jeg kunne også godt tænke mig, at Gud greb mere direkte ind i mit eget liv. Hurtige svar på bønner, helbredelse af sygdom, beskyttelse og sikkerhed. Jeg ønsker ligeledes en Gud, som kan overbevise mine tvivlende venner. Hvorfor skal Gud hele tiden sidde med hænderne i skødet?

Jesu arbejdsmetoder

Jesus kom til jorden for at bringe Guds rige til os og give os alle muligheden for at blive en del af dette rige. Men ser man i Bibelen, kan man undre sig over de arbejdsmetoder, Jesus gør brug af. Fandtes der ikke en nemmere måde at få mennesker overbevist? Hvis Jesus virkeligt har al magt i himlen og på jorden, hvorfor tog han sig så ikke af mere nærliggende problemer som sygdom, sult og naturkatastrofer? Eller hvorfor lukkede han ikke munden på alle skeptikerne ved én gang for alle at bevise sin guddommelighed? Behøvede det være så besværligt og ende med døden på et kors?

Jesu første handling som voksen var at stå ansigt til ansigt med Satan i ørkenen. Her udfordrede Satan Guds søn til at ændre reglerne og nå sine mål af fristende genveje. Efter 40 dage uden mad lider Jesus af sult, og Satan frister ham: »Hvis du er Guds søn, så sig at stenen skal blive til brød«. Romerne delte gratis brød ud for at promovere kejserens rige. Jesus kunne havde gjort det samme for at promovere sit. Et enkelt nik og kristendommen ville have været skabt, ikke på grundlag af fire skrøbelige evangelier og en korsfæstet mand, men på uddeling af gratis mad til folkemasserne. Jesus kunne have brugt miraklet som et PR-stunt. Gratis mad til at lokke folk i butikken. Hvorfor ikke?

Ikke ved magt, men ved kærlighed

Satan forsætter ved at tilbyde alle verdens riger og herligheder, hvis blot Jesus tilbeder ham. Jøderne forventede en frelser, der skulle smide romerne ud og blive konge. Jesus kunne blive kendt og frygtet som en krigsherre, der med vold og magt smed sit folks besættere ud for derefter at lade sig hylde som konge. Ikke kun af Israel, men af alle jordens riger. Jesus ville blive tilbedt, ikke af beundring og kærlighed, men af frygt.

Satans møde med Jesus kredser om det afgørende spørgsmål: Hvordan skal verdens frelser se ud? En folkets mand, som gør sten til brød for at mætte de sultne? En krigsherre, der med overnaturlige evner hersker over verdens riger? Ved at afvise alt dette, afstår Jesus fra sin største fordel, magten til at påtvinge tro. I stedet for at formindske vores vilje forøgede Jesus den. I stedet for at gøre sig mægtig gjorde han sig lille med det formål: At lade menneskene frit vælge, hvordan de vil forholde sig til ham. Denne kærlighed kan virke magtesløs, hvis modtageren vælger at afvise den. Historien har lært os, at selv ædle forsøg på at forandre samfundet ofte ender med vold og død. Mennesket kan ikke forvandles udefra. Jesus søger en indre forvandling. »Tag dit kors op og følg mig,« sagde Jesus i den mindst manipulerende indbydelse, der nogensinde er givet.

Invitationen

Hængende på korset hører Jesus et fjernt ekko af Satans fristelser gentaget som en hån: ”Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os. Lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.” Hvor må det have været fristende for Jesus at stige ned fra korset, lukke munden på tilskuerne og levere det afgørende bevis på at han virkeligt var Guds søn. Men der skete intet mirakel den dag. Der var ingen let vej, ingen vej uden om lidelsen. Jesus kunne ikke frelse sig selv, hvis han skulle frelse andre.

»Min tro lider af for stor frihed og for mange fristelser til ikke at tro«, skriver Philip Yancey. Sådan har jeg det også. Nogle gange vil jeg ønske at Gud overvældede mig og gav mig et bevis for sin eksistens, så min tvivl kunne erstattes af sikkerhed. Men Jesus siger nej til de tegn og mirakler, vi tror vi har brug for. Nej til definitivt at fjerne vores tvivl. Hvorfor? Fordi selv ikke et festfyrværkeri af almagt og mirakler ville være i stand til at opnå det svar han søger. Selv om gratis brød kan få os til at følge efter, og tegn og mirakler kan få os til at tro, kan kun hans kærlighed gøre os i stand til det eneste, Gud ønsker af os: At komme til ham i kærlighed.