Et liv med angst

Da jeg var 7 år gammel, fik jeg diagnostiseret angst. Når du er 7 år gammel, forstår du ikke fuldt ud, hvad der sker kemisk i hjernen, eller hvad der går igennem kroppen på dig. Du ved bare, at du ofte er bange og nervøs, og du kan ikke forklare hvorfor.

Et liv med angst

Jeg kan huske, at jeg som 7-årig, græd næsten hver eneste dag. Det blev på et tidspunkt for meget for en af pædagogerne i SFO’en, som så sagde til mig, at jeg skulle tage mig sammen; jeg forstod det som om, at jeg var unormal, og derfor gik jeg ud på skolens toiletter og græd alene.

Igennem min barndom og teenageår var angsten altid et forstyrrende element, som lå i baggrunden. I nogle perioder var det rigtig slemt, og i andre kunne man næsten ikke mærke, at den var der.

Den blev dog rigtig slem i slutningen af mine teenageår. Det resulterede endda i en depression.

I en periode på ca. 2-3 år havde jeg ofte angst kørende i kroppen hele dagen og skulle konstant forholde mig til det, der foregik inden i mig. Det var ulideligt og forfærdeligt. Jeg husker, at jeg misundte enhver, som ikke skulle leve med det mareridt, som jeg gennemgik.

Da jeg var 19 år tog jeg på bibelskole for at læse teologi og lederskab. Under min bibelskoletid havde jeg en særlig lærer, som selv havde kæmpet med angst i mange år. Han lærte mig, hvordan jeg skulle leve med min angst og håndtere den. Jeg begyndte også at tage medicin imod angsten, hvilket fjernede det værste af den.

Over årene har min angst været meget dalende, og det er slet ikke så slemt, som det var engang. Indimellem kan den stikke hovedet frem igen, men nu har jeg redskaberne til at bearbejde det.

At lære at leve med det

Pointen med at fortælle min historie som det første er at understrege, at jeg ved, hvordan det er at have angst. Jeg forstår, hvor hæmmende det kan være og hvor ensom man nogle gange kan føle sig midt i sin kamp.

Der er ca. 350.000 danskere som kæmper med angst. Det er rigtig mange mennesker. Hvis du er én af dem og læser denne artikel eller kender nogen, som har angst og gerne vil vide, hvordan du bedre kan hjælpe dem, har jeg tre konkrete tanker, jeg gerne vil dele med dig. .
Hvorfor tror jeg de kan hjælpe? Fordi de har hjulpet mig.

De tre konkrete tanker er:

Tillade – Tolke – Trives
Hav 3 gode venner du oplærer
Medicin og terapi er din ven

1. Tillade – Tolke – Trives

Angst har mange former og ansigter. Folk lider af angst af forskellige årsager, og forskellige ting giver dem angst.

Tillade

Det første vi må gøre, er at tillade angsten at være i vores krop. Det er okay. Byd endelig angsten velkommen og vær bevidst om at dette alt sammen foregår inden i dig.

Tolke

Når angsten rammer os, har vi en tendens til enten at diskutere med den eller med os selv, og vi tænker konstant: ”Hvad nu hvis…?” Undgå at underholde denne tanke overhovedet. Tolk din angst og spørg dig selv: ”Er der nogen grund til virkelig at være angst her?”. Hvis du rationelt godt ved, at der ikke er nogen grund til det, så kan du trygt konkludere, at din angst er forkert på den.

Trives

Efter du har tilladt og tolket angsten, er det slet ikke sikkert, at angsten dermed er blevet mindre. Lad være med at gå ind at diskutere med angsten, men find noget, du trives med at lave i stedet for. På den måde får du opmærksomheden over på noget andet, og så har angsten det med at lægge sig efter noget tid.

Husk dermed de tre T’er, når angsten viser sit ansigt.

2. Hav 3 gode venner du oplærer

I Prædikernes Bog i Biblen står der:

Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let. Præ 4,12

Nogle gange kan ens angst være så slem, at det bare ikke hjælper at bruge de tre T’er. Her har vi brug for mennesker, som kan tale fornuft ind i vores liv.

Noget af det bedste du kan gøre er at have tre mennesker i dit liv, som du ”oplærer” til at forstå din angst og forstå, hvordan de bedst kan hjælpe dig, når den bliver rigtig slem. Giv dem en god bog om angst, som kan hjælpe dem med at forstå det bedre. 
Jeg anbefaler personligt The Anxiety Cure af Robert L. DuPont.

Ved at gøre dette sikrer du dig, at når din angst kommer op på et niveau, hvor du slet ikke kan være i dig selv, så har du 3 mennesker i dit liv, du kan kontakte. De kan tale fornuft ind i dit liv og være med til at hjælpe dig igennem de svære tider.

Hvis du ikke har 3 mennesker, som du ville kunne spørge, vil jeg stærkt opmuntre dig til at finde en god lokal kirke i nærheden af dig. I kirken er der mange mennesker, som vil elske at hjælpe dig og vandre med dig.

3. Medicin og terapi er din ven

For mange kan medicin og terapi virke skræmmende, og det kan virke pinligt at gå den vej. Dette er ikke korrekt. Det er både vist og modigt at turde bede om hjælp. Her er medicin og terapi ofte et vigtigt og godt skridt mod at få det bedre.
Det er slet ikke anderledes end med en, som har brækket sit ben og har brug for medicin og en læge til at hele bruddet og personen med angst. De har begge brug for hjælp til at hele.

Find en god psykiater. Det kan du gøre i samarbejde med din læge. Og spørg personer i dit netværk, om de kender en god psykiater, de vil anbefale. En psykiater vil kunne hjælpe dig med den rigtige medicin.
Næste skridt vil være at finde en god psykolog eller psykoterapeut, som har erfaring med at håndtere angst. De vil i mange tilfælde kunne hjælpe dig med at leve med angsten og nogle gange endda hjælpe dig helt af med den.

Evangeliet er den ultimative løsning

De ovenstående metoder er både hjælpsomme og brugbare, men de vil ikke give dig dét, dit hjerte virkelig længes efter, og som kan give dig det ultimative håb og den endelig løsning på din angst.

I indledningen delte jeg, hvor meget jeg selv har lidt igennem årene på grund af min angst.
Næsten hver dag bad jeg Gud om at tage min angst. Han tog den ikke helt fra mig, men svarede min bøn tydeligt. Ikke som jeg ville ud fra mit snævre synspunkt, men som Timothy Keller siger:

God always answers your prayers in precisely the way you want them to be answered if you knew everything he knew.

Hvis Gud svarede min bøn præcis som jeg bad ham om det, havde der ikke været noget Haven, jeg var ikke blevet præst, og alle de store ting ,jeg har set Gud gøre igennem min tjeneste var ikke sket. Jeg ville have været meget arrogant, og jeg ved ikke, hvor jeg havde været i dag.

Gud brugte min angst til at forme mig til at være den mand, han ønskede, jeg skulle være. Angsten gjorde mig mere ydmyg, gav mig en stærkere empati, gav mig flere nuancer i min forståelse af verden, og den gjorde mig dybt afhængig af Gud selv.
Men Gud har givet meget mere end det.

Evangeliet fortæller os, at vi er langt mere elsket end vi nogensinde ville turde drømme om.
Gud elsker os – og han forstår, hvad vi går i gennem. Han havde en angst på korset, som går over vores forstand, og når han har oplevet det på egen krop, har han empati med os. På grund af korset vandrer han med os gennem de sværeste tider.

Derudover fortæller evangeliet også, at vores angst er ikke slutningen på historien. For enhver, som tror på Jesus vil der komme en dag, hvor angsten vil være helt væk. En dag hvor han vil tørre hver en tåre af vores kind og gøre alting nyt (Åb 21,4).

På grund af evangeliet kan vi trygt stole på, at Jesus er hos os i vores smerte. Han vil vende vores situation til det bedste for os, når vi beder til ham. Og vi har et håb i ham om at en dag vil alt vores angst og alle vores tårer være væk.

Jesper Jeppesen er ledende præst af Haven og bor i Toronto med sin kone, Kira.