Et solidt fundament for emotionel sundhed

Følelser. Hvordan håndterer vi dem? Måske er det et spørgsmål, som du – ligesom jeg – har tænkt en del over.

Følelser kan opleves både som en velsignelse og en forbandelse. Jeg er overbevist om, at følelser er en gave fra Gud, og at et sundt følelsesliv er en vigtig forudsætning for oplevelsen af velvære og helhed som menneske.

Her opstår spørgsmålet om regulering af følelser. Evnen til dette er afgørende, både for vores eget velvære, og for vores samspil med andre mennesker. Det kan være meget smertefuldt at have svært ved at regulere sine følelser, og det kan i sidste ende føre til forskellige former for psykiske lidelser.

Vi kan nogle gange opleve det som om, vores følelser er helt uden for vores kontrol. Det er lykkeligvis ikke den fulde sandhed. Dermed ikke sagt, at følelser kan ændres med et fingerknips, eller at man bare kan beslutte sig for at føle anderledes (dem, der har prøvet på det, ved, at dét er et ret håbløst projekt). Men der er faktisk noget, vi kan gøre – dog ad en indirekte vej.

Først et par ord om nåde

Inden vi går videre, er det vigtigt lige at stoppe op her. Lad mig starte med at slå fast: Guds nåde og indgriben er altid udgangspunktet for det kristne liv. Vi kan hvile i, at Gud arbejder i os, og at vores forvandling i sidste ende ikke er op til vores egen indsats. Heller ikke på det følelsesmæssige område. Paulus’ opfordring lyder: ”lad jer forvandle…” (Rom 12,2, min fremhævelse), og Johannes taler om, at ”den fuldendte kærlighed [dvs. Guds kærlighed] fordriver frygten” (1 Joh 4,18a). At arbejde med sine følelser må derfor ikke blive en eller anden form for præstation, hvor vi føler, at hele vægten ligger på os selv. Vi må stole på, at Gud arbejder i os!

Når dét er sagt, så har Gud også – i sin nåde – givet os redskaber og viden om, hvordan psyken fungerer. Der er mange faktorer, der er væsentlige her, da vi er komplekse skabninger, og det er vigtigt at understrege, at psyke, åndelighed, sociale og fysiske forhold er tæt forbundne. For eksempel er sunde sociale relationer, såvel som kost, motion og søvn, vigtige for emotionelt helbred. Vi må ikke blive “overåndelige” i vores forståelse af psyken.

Når også dét er sagt, er der især ét vigtigt område, der påvirker vores følelser – nemlig vores tanker.

At flytte fokus mod Jesus – og hvor psykologien kommer ind i billedet

Tilbage til påstanden ovenfor: Der er noget, vi (med udgangspunkt i Guds nåde) kan gøre for at påvirke vores følelser. Hvad kan det være? Jeg synes, Rend Collective siger det rammende med deres sang ‘Joy of the Lord’, der handler om at rette fokus mod Jesus midt i svære følelser:

Though the tears may fall, my song will rise

My song will rise to You

Though my heart may fail, my song will rise

My song will rise to You

While there’s breath in my lungs

I will praise You Lord

In the dead of night, I’ll lift my eyes

I’ll lift my eyes to You

Though the waters rise, I’ll lift my eyes

I’ll lift my eyes to You

While there’s hope in this heart

I will praise You Lord

‘Joy of the Lord’ beskriver en beslutning om, hvor ens fokus rettes hen – nemlig mod Jesus – og illustrerer et valg om at synge til Gud, selv når det er svært. Men har det virkelig en reel effekt? Og i givet fald hvorfor?

Som psykologistuderende bliver jeg begejstret, når jeg støder på elementer i psykologien, hvor tanken melder sig: “Jamen, det giver jo virkelig god mening ud fra, hvordan Gud har skabt mennesket!” Sådan en oplevelse har jeg haft, når jeg er stødt på kognitivt orienteret terapi. Min viden om emnet er endnu ret begrænset, så det følgende er mest af alt en række nysgerrige, undersøgende overvejelser.

At påvirke følelser via tanker

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest udbredte, anerkendte og veldokumenterede terapiformer. En af de vigtigste grundantagelser er, at tanker påvirker følelser på en afgørende måde. Derfor arbejder man blandt andet med at korrigere negative og uhensigtsmæssige tankemønstre (det beskriver det kognitive element). Man forsøger »på en række forskellige måder at skabe kognitiv forandring – at ændre patientens tænkning og antagelser – med henblik på at fremkalde varig følelses- og adfærdsmæssig forandring« (Beck, 2013, s. 22). Jeg vil ikke her beskrive, hvordan man konkret arbejder i denne terapiform – det er en hel historie for sig. Men jeg vil tage udgangspunkt i grundantagelsen, at tanker former følelser.

Giver dette mening ud fra et kristent verdensbillede? Ja! For mig er det en helt tydelig grundtanke i Bibelen, at de sandheder, vi møder dér, kan forme vores følelser. For eksempel når Jesus taler om bekymringer: »I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?« (Matt 6,31). Som begrundelse angiver Jesus: »… jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette« (Matt. 6,32b). At huske på den sandhed, at vores himmelske far kender til vores behov, taler til vores frygt for at mangle materielle ressourcer.

Eller når Gud gennem Esajas siger: »Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast« (Es 41,10 – mine fremhævelser). Guds nådige ord om ikke at frygte (som gentages adskillige gange i Bibelen) svæver ikke blot i luften – det lille ord “for” binder ordene “frygt ikke” sammen med en solid begrundelse. At vide, at Gud styrker og hjælper os, kan ifølge Bibelens logik have indflydelse på, hvordan vi føler.

Apostlen Paulus taler om at »gør[e] enhver tanke til en lydig fange hos Kristus« (2 Kor 10,5b). Det er en bibelsk idé, at tanker spiller en vigtig rolle. Samme Paulus skriver: »Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes…« (Rom 12,2a – min fremhævelse). Det står ikke eksplicit her, at tanker påvirker følelser, men det er interessant, at Paulus opfordrer til forvandling via fornyelse af vores sind, hvilket må indebære tanker. (Bemærk som påpeget ovenfor: Lad jer forvandle…)

Samme Paulus siger: »Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske« (Kol 3,2). I den engelske oversættelse fremstår det endnu tydeligere som en aktiv handling: »Set your minds on things that are above, not on things that are on earth« (ESV; min fremhævelse).

Den amerikanske baptistpræst John Piper siger med reference til dette skriftsted: »Our emotions are governed in large measure by what we consider — what we dwell on with our minds«. Netop denne indsigt udnytter man i kognitivt orienteret terapi. Især i nyere terapeutiske tilgange er der fokus på forskellige former for opmærksomhedstræning, da dét at flytte sit fokus faktisk er noget, man kan øve sig i.

Men skal jeg så bare ”tænke positivt”?

En vigtig pointe i kognitiv adfærdsterapi er, at man arbejder hen imod realistiske tanker – idéen er altså ikke happy-clappy-tænk-positivt-og-så-bliver-alting-godt. Det handler om at udfordre overdrevent negative tanker, som fører til følelser af håbløshed, angst eller lignende, og erstatte dem med realisme. Og hér er det, at vi som kristne har en enorm fordel. Vi lever nemlig i en ny virkelighed, som gør, at realistiske tanker blandt andet indebærer, at:

– Der er ingen fordømmelse for dem, der er i Kristus (Rom 8,1)
– Gud er barmhjertig og tilgiver vores synder (Sl 103)
– Vi er Guds elskede børn (Ef 1,4-6)
– Gud holder vores livsforløb i sin hånd (Sl 31,16)
– Den Gud, der har skabt hele verden, får alt til at virke til gode for dem, der elsker ham (Rom 8,28)
– Guds planer for os er fremtid, lykke og håb (Jer 29,11)
– Intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus (Rom 8,38-39)
– Vi formår alt i ham, der giver os kraft (Fil 4,13)
– Gud vil være med os, selv når vi vandrer i dødsskyggens dal (Salme 23)
– Vores “lette” trængsler nu bringer os “en evig vægt af herlighed” (2 Kor 4,17-18)
– Jesus vil en dag tørre hver en tåre bort og gøre alting nyt (Åb 21,4-5)

… og jeg kunne blive ved. Guds løfter, som vi finder i Bibelen, er vores nye virkelighed. Det er ikke overdreven happy-clappy-positiv tænkning – det er sandhed!

Tanker og følelser ≠ virkelighed

Jeg hørte for en del år siden en præst sige noget, som gjorde stort indtryk: »Dine følelser taler altid sandt om, hvordan du oplever situationen – ikke nødvendigvis om, hvordan tingene i virkeligheden er«. Når vores følelsesmæssige oplevelse er ude af trit med den virkelighed, Guds løfter repræsenterer, har vi fået den gave og mulighed, at vi kan ”set our minds” og rette vores tanker mod sandheden. Ikke, at vi altid mærker en forandring her og nu – men på sigt gør det sandsynligvis en forskel.

Den anglikanske præst Martyn Lloyd-Jones var kendt for at opfordre til at prædike til sig selv: »Have you realized that most of your unhappiness in life is due to the fact that you are listening to yourself instead of talking to yourself?«. Dette siger han blandt andet på baggrund af Salme 42, hvor David så at sige prædiker til sig selv: »Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud« (v. 6).

Men hvad så, hvis man føler sig omgivet af en tyk tåge af angst, mørke tanker eller desperation? Hvad gør man, når håbløsheden føles så massiv, at det tilsyneladende ikke har nogen effekt at prædike Guds løfter til sig selv – selvom det plejer at hjælpe? Skal vi sætte vores lid til vores egen evne til at tænke og føle i overensstemmelse med Guds sandhed? Svaret er nej! Det er helt afgørende, at vi kommer ærligt til Gud med vores følelser, som de er – ikke sådan som vi synes, at de burde være.

Guds nåde er på ingen måde afhængig af noget, vi præsterer – heller ikke i form af “rigtige” tanker eller følelser. Jesus griber straks ud efter Peter på vandet, da Peter har mistet modet i den storm, han står midt i, og kun formår at råbe »Herre, frels mig!«, mens han synker (Matt 14,30). I de øjeblikke må vi stole på, at Guds nåde er nok – og om nødvendigt opsøge professionel hjælp.

Har kristne det så nemmere end andre? (Hint: Nej)

Det er vigtigt at understrege, at forvandlingen ikke sker fra den ene dag til den anden. Og man kan opleve så fastlåste tanke- og handlemønstre, eller svære følelser, at man har brug for professionel hjælp til at bryde onde cirkler – bestemt også som kristen. (Dette har gennem en længere periode været tilfældet i mit eget liv.) Det er der ingen skam i. Her er det en stor trøst at vide, at Gud er uendeligt tålmodig med sine børn (1 Tim 1,16).

Kristne er på ingen måde fritaget for at kæmpe med svære følelser; tværtimod. Jesus lover os faktisk lidelse som efterfølgere af ham (Joh 16,33; Luk 14,27). Den berømte prædikant Charles Spurgeon, som blev kaldt ”the Prince of Preachers”, kæmpede med depression gennem store dele af sit liv.

Vi lever i en falden verden, og nogle rammes hårdere på den emotionelle front end andre. Vi er komplekse skabninger, der påvirkes af psykologiske, fysiologiske og åndelige forhold i en verden, der er brudt. Selv i langvarigt mørke, hvor vi mister fodfæstet og har svært ved at se lys, har vi det håb, at Guds nåde ofte åbenbares på en særlig måde netop i mørket.

Af natur er jeg typen, der ofte oplever store følelser – positivt såvel som negativt. Det betragter jeg i udgangspunktet som en gave. Jeg har været velsignet med støtte gennem mit liv til at lære, hvordan denne gave kan forvaltes på bedst mulig vis. Det betyder dog ikke, at jeg altid er sparet for at kæmpe med fastlåste og uhensigtsmæssige tankemønstre, og her ser jeg kognitiv adfærdsterapi (og andre terapiformer) som en kæmpe velsignelse fra Gud.

Samtidig har vi som kristne en særlig gave. Der er nemlig en utrolig og forvandlende kraft forbundet med at se mod Jesus og den sandhed, vi finder hos ham. Både som en led i en naturlig psykologisk proces – og på en overnaturlig måde ved Helligånden, som altid arbejder for at pege hen på Jesus (Joh 15,26 og 16,14). Der sker noget med mine følelser, når jeg husker på, hvem Jesus er, og hvad han har gjort for mig. Når vi ser mod Jesus, bliver alt andet sat i det rette perspektiv. Som en fantastisk gammel salme siger det:

Turn your eyes upon Jesus,

Look full in His wonderful face,

And the things of earth will grow strangely dim,
In the light of His glory and grace.

Eva Stavad bor i Aarhus og hvor hun læser psykologi.