Hvor vigtige er dine nye sneakers?

Vi lever i et samfund som udvikler sig, og det gør moden, teknologien og maden vi spiser også. Vi ønsker hele tiden at være opdateret og med på det, som samfundet siger vi skal. Det, dine bedsteforældre ville have i deres hjem, er nok ikke det samme som det, du selv vil have.

Trends og forfængelighed

I dag trender redesign, miljøvenlige produkter og genbrugsvarer. Vi pynter vores hjem med lækre designermøbler, planter og fancy kaffeudstyr og sparer sammen til en moderne elcykel eller et el-løbehjul, som kan gøre dagen nemmere. Alt dette er jo ikke forkert i sig selv. Nogle af disse ting kan endda hjælpe med at redde jorden.

Det kan være fristende at følge trends. Eller købe dyrt køkkenudstyr, som gør hverdagen nemmere og smagsoplevelsen endnu bedre. Eller måske købe en ny dejlig sofa, eller købe andre nye materielle ting til vores hjem. Jeg har haft perioder, hvor jeg har været meget optaget af sådan noget. Jeg ønskede ikke at være umoderne, og jeg længtes efter noget nyt at have. Måske kender du det fra dit eget liv? Når vi er meget optaget af materielle goder, kan det føre til forfængelighed. Da bør vi stoppe lidt op og tænke over, hvad vores hjerter egentlig længes efter.

At noget ikke varer evigt

I den danske ordbog defineres ’Forfængelighed’: »At være bevidst om og optaget af personligt omdømme og anseelse«. I barokken blev begrebet ’vanitas’ brugt til at fremstille menneskets forfængelighed. Den latinske oversættelse af ’vanitas’ er ’vanus’, som betyder ’tom’.

Et synonym for ’forfængelighed’ er, ifølge den danske ordbog, ’forgængelighed’ som betyder: At noget ikke varer evigt, men før eller siden vil forfalde. Når vi mennesker føler os tomme, længes vi ofte efter noget udefra, som kan fylde vores tomhed. Løsningen kan blive at købe noget nyt, frem for at gå til Gud, som er fuldkommen.

Alt er bare tomhed

»Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed« (Pred 1,2). Sådan begynder Prædikerens Bog. Bogen har et pessimistisk budskab: Menneskets stræben efter goder fører til tomhed, og dødens dag er bedre end fødslen. ’Men kære Prædiker,’ kunne vi indvende, ’det er jo ikke til nogen opmuntring. Er du ikke kommet for at forkynde et godt budskab?’

I en tid med megen håbløshed og uforudsigelighed er dette en bog flere kan genkende sig selv i. Den sætter ord på den tomhed, alle vi mennesker kender. Bogen adskiller sig markant fra de andre personer vi hører om i Bibelen. Prædikeren er ikke bange for at fortælle at det, mennesker gør, er forgæves og fører til tomhed. Den røde tråd i bogen er, at alt er tomhed, når man ikke har fællesskab med Gud. Når vi fylder livet med materielle goder, kan vi genkende den tomhed som Prædikeren beskriver.

Glæd dig over livet

Selv om Prædikerens Bog har en pessimistisk grundtone, er den også en opmuntring til at glæde os over det liv vi har. Vi kan få lov til at nyde god mad, vin og livets glæder. »Lyset er dejligt, og det er godt for øjnene at se solen. Hvis et menneske lever i mange år, skal det glæde sig i alle årene.« (Præd 11,7). Vi har alle grund til at glæde os, når vi står op. Gud er meget mere værd at bruge tid på end materielle goder. Det er kun hos ham vi finder den glæde, som aldrig hører op. David skriver også om denne glæde i Salmernes Bog 4,7-8:

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!
Du har givet mig større glæde i hjertet,
end man har, når der er rigdom af korn og vin.

Gud blev født i en krybbe

Tænk at Gud selv blev født i en krybbe i en stald. Det var ikke ligefrem forfængelige omgivelser, som var udgangspunktet for denne fødsel. Jesus blev født af en ung og ugift kvinde. Derudover stoler Josef på Maria på hendes budskab om, at hun skal føde Guds søn. Gud har husket os i sin barmhjertighed og tilbudt os redningen. Denne redning begynder i en stald.

Jesus vokser op, og han kommer efterhånden med et tydeligt budskab til menneskerne: Vi skal ikke tjene andre guder end ham. Jesus er anderledes end det folk, som man er vant til, for han foragter guld, rigdom og ære. Han ser de fattige og lader dem komme til sig. Vi får også en tydelig opfordring:

For at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. (1 Pet 1,7)

Vi skal ikke sætte materielle goder, komfort og nydelse over Gud. Joseph Stowell sagde det sådan:

God obviously knows that one of the major struggles in life is the task of sorting things out, prioritizing and resisting the pressures that personal gain engenders in our existence. One thing becomes clear, however: God is interested in our hearts. The biblical management of our money, and possessions is actually a reflection of our love for God, His case, the gospel and others. (Fra bogen: A Biblical Theology of Material Possessions, 2012)

Mange kristne siger, at de gerne vil sætte Gud på førstepladsen. Det er nemt at sige, men noget helt andet er at gøre det i praksis: At sætte ham først hver eneste dag. I spørgsmålet om, hvordan vi skal forholde os til materielle goder, er der ikke kun ét svar. Det er nødvendigt, at vi reflekterer over, hvordan det påvirker os i hverdagen. Det er ikke forkert i sig selv at købe ting som giver glæde og gør hverdagen nemmere og hyggeligere, men når vi bliver for optaget af materielle goder med fokus på forgængeligheden, bør vi stoppe lidt op og tænke over, hvad vores hjerter egentligt længes efter.

Vera Fjelltveit bor i Oslo og arbejder som folkeskolelærer.