Ingen vælger ensomheden

I filmen ‘Into the Wild’ ser man, hvordan Christopher McCandless forsøger at forlade fællesskabet med andre mennesker og leve livet for sig selv. Alligevel blev konklusionen på Christophers liv, der endte tragisk: »Happiness is only real when shared«. Mennesket er nemlig afhængig af fællesskab – vi kan ikke leve vores liv alene.

Her for nyligt skulle min hustru have gæster på besøg, og jeg gik lidt sent i gang med at høre mine venner, om nogen havde tid til at komme på besøg. Det var der så ikke nogen, der havde. Da vi bor i en et-værelses lejlighed blev det lidt et problem. Jeg bestemte mig for at få noget positivt ud af det. Jeg gik en tur. Købte noget mad. Satte mig på biblioteket. Surfede lidt på nettet. Drak en øl og tænkte over de store ting i livet. Og umiddelbart lyder det udemærket – og det var det egentligt også. For én aften.

Jeg kom til at tænke på dem, hvor hverdagsaftnerne ofte kører på den måde, og det fik jeg ondt i maven over.

Hvad er problemet?

Et par dage efter bestemte jeg mig for at undersøge omfanget af ensomhed i den by, jeg bor i, Aarhus. I Aarhus er ensomhed blandt unge et stort problem. En undersøgelse fra 2018 viste at omkring hver tiende unge oplever, at være uønsket alene. HVER TIENDE!

I en gruppe fra min kirke sad vi for nylig og talte om, hvilken gruppe mennesker, der er den særligt svage gruppe i Aarhus. I Bibelen er enker og faderløse to grupper, som Gud særligt kalder mennesker til at tage sig af (se for eksempel 5 Mos 14,29). Selvfølgeligt skal kristne stadig tage sig af faderløse og enker, men jeg tror også, at Gud adresserer en dybere pointe. Hvem er de særligt udsatte mennesker dér, hvor du er?

Jesus lagde ikke skjul hvor meget netop dette fyldte for ham. Hvis man bladrer igennem evangelierne er det overvældende at se, hvor mange udsatte mennesker, Jesus talte med og var sammen med. Tolderen Levi (altså én, der samarbejdede med den romerske besættelsesmagt) bliver Jesu discipel og inviterer Jesus hjem til sig. De skriftkloge finder det tåbeligt at Jesus bruger tid med disse. Alligevel hævder Jesus, at det netop er dem, han er kommet for at frelse (Luk 5,31-32). Jesus var sammen med prostituerede, toldere, handicappede, ensomme. Han viser os vejen igennem det liv, han levede, hen mod de udskilte, de ensomme.

Gud sagde helt fra begyndelsen, da han havde skabt Adam, at det ikke er godt for mennesket at være alene (1 Mos 2,14). Mennesker er skabt til fællesskab! I Prædikerens Bog skriver forfatteren sådan her om ensomhed:

Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Præd 4,8

Når en person slider og tjener til et “godt liv” med velstand og rigdom, men ikke har nogen at dele det med, hvad er det så værd? Det, der altså har størst værdi, er at have nogen at være sammen med.

Hvordan gør man?

Jeg vil gerne give et par råd fra noget af den erfaring, jeg har gjort mig på området. Det er vigtigt for mig at sige, at når vi forsøger at løse problemer og tjene Gud gennem det, så er det allervigtigste og bedste du kan gøre, at tillade dig selv at tage små skridt. Alt for ofte bliver de gode intentioner ødelagt af utålmodighed. Vent på Gud og lad ham arbejde i de små ting, du gør, eller ændrer. Ligesom med alle andre ting i livet skal man kunne kravle før man kan gå, og det er derfor ikke sikkert, at du oplever at lykkes fra første dag.

Her er tre konkrete råd:

Hils på dem, du møder.

Det kan godt være, at du ikke selv tænker så meget over, om du smiler til dem du kommer forbi på gaden, i bussen, på studiet, på arbejdet og så videre. Men jeg har hørt flere historier med mennesker, hvor det at få et smil også kan virke som en måde at blive set på. Et smil er virkelig at se og anerkende et menneske og betydningen af det skal ikke undervurderes.

Se “de oversete” der, hvor du er.

Alle steder, hvor jeg har arbejdet med mennesker, har der været en gruppe, som jeg kalder for “de oversete”. Der er nogle mennesker, som, ofte på grund af deres måde at være på, bliver set, hørt og anerkendt. Samtidig er der en gruppe, hvor det omvendte gør sig gældende.

Investér i én, der har brug for det

Øv dig i at investere i mennesker, hvor du kan mærke, at du måske er vigtigere for dem, end de er for dig. Måske vil det forhold ændre sig over tid, måske ikke, Men min erfaring siger mig, at det kan blive til stor velsignelse – for dem og for dig.

Frederik Thormann bor i Aarhus med sin kone og har læst på Menighedsfakultet.