Fitness for at ‘fitte’ sit image?

De seneste år er flere og flere blevet fokuserede på sundhed. Man har indført afmærkede områder hvor man må ryge, og for nylig blev priserne på cigaretter er sat op. Vi har set kontroversielle sager, hvor chefer har indført motion i arbejdstiden uden at medarbejderne kan nægte at deltage, og ifølge TV2 træner op mod 150.000 danskere for meget.

Generelt ser vi en helt anden sundheds- og fitnesskultur i dag, end vi gjorde for bare ti år siden. Motivationerne for at træne kan se helt forskellige ud – for nogle handler det om helbred eller kampen mod overvægt, og for andre fungerer den ugentlige træningsrutine som krymmel på toppen af ens udseende.

Og det er vigtigt at passe på den krop, man er blevet givet, værne om den og tage den seriøst. Jeg træner selv med den hensigt at have lettere ved at lege og kaste rundt med min nevø, og jeg ville nødigt indstille legen med mine egne børn i fremtiden, fordi jeg har dovnet for meget. Som for mange andre er det at være fysisk aktiv en værdi for mig.

Men jeg må indrømme, at det langt hen ad vejen handler om at få en fladere mave, stå mere rank og have større muskler. Jeg elsker at kunne se resultaterne efter flere måneders træning i spejlet. Og selvom det ikke er forkert at tænke sådan, tror jeg alligevel, vi skal være varsomme med ikke at blive opslugt af at realisere os selv.

“Jeg er ikke som en bokser der bokser ud i luften”

Apostlen Paulus, som har skrevet flere bøger i Bibelen, var blandt andet rundt i Grækenland for at forkynde det kristne budskab. Han betragtede de Olympiske Lege, hvor de store, muskuløse græske mænd konkurrerede nøgne mod hinanden for at vinde den store sejrspris og dermed ære den græske gud Zeus. Intet var mere prestigefyldt end at have trænet i årevis for at kunne slå de andre på atletikbanen og blive olympisk mester. Det medførte ære, penge og den olympiske sejrskrans.

I sit første brev til menigheden i den græske by Korinth siger Paulus sådan her til grækerne, der var dybt fascineret af atletikken:

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. (1 Kor 9,24-27)

Paulus taler ikke negativt om deres olympiske lege – faktisk nærmere det modsatte. Han siger om sig selv at også han tvinger sin krop til at lystre, og det lader til, at han hepper på dem, som løber for at vinde løbet.

Alligevel går Paulus i rette med dem, som kun jager efter den sejrskrans, der visner, eller de, som bare ‘bokser ud i luften’ uden noget formål. Selv jagede han efter den sejrskrans, som aldrig visnede – hans liv havde et større formål end bare at blive dygtig til en bestemt sportsgren. Det liv, han levede, og hans prioriteter havde en dybere mening.

“Legemlig øvelse nytter kun lidt”

Til sin gode ven Timotheus siger han:

Øv (træn) dig i gudsfrygt; for legemlig øvelse nytter kun lidt, men gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer. (1 Tim 4,7-8)

Altså, vores liv må handle om mere end at kunne løbe et halvmarathon eller dødløfte 100 kg. Gudsfrygt – det vil sige at leve det gode, sande liv, som Gud har kaldet mennesket til – er større og mere værdifuldt end at have sit blik fæstnet på her og nu. Det er mere værdifuldt end at have en stærk, flot olympisk krop – og det er mere værdifuldt end at vinde guldmedaljer i det her liv. Paulus siger, at mennesket snarere bør bruge livet på at stræbe efter det evige liv – den sejrskrans, der ikke visner, og leve et liv nu og her i kærlighed til sine medmennesker, fremfor at dyrke sig selv, sit eget ego og sine egne interesser.

‘Legemlig øvelse’ nytter, skal lige understreges nok engang. Træning og sundhed er godt. Men midt i selvrealiseringskulturens ofte egoistiske hensigter, står Paulus’ budskab som en kulturel kontrast: fokusér ikke bare på dig selv, dine egne ambitioner og realiseringen af dit image, men fokusér på det evige og på dine medmennesker.

Martin Krath-Andersen er projektleder for Docks og har gået på Menighedsfakultet i Aarhus.