Overvej dit standpunkt

Skepsis kommer oprindeligt fra græsk og betyder “beskuen” eller “eftertanke”.
Det udtrykker altså grundlæggende, at man gennemtænker tingene, og måske nogle gange trækker sig tilbage fra debatten for blot at beskue og forholde sig til debatten. Skepsis er dermed i sin grundessens passivt, og selvom skepsis umiddelbart er positivt, kan det også blive for passivt, hvis det bliver overgjort. Derfor skal denne artikel handle om “sund skepsis”. Den skal handle om, hvordan man finder et skepsisniveau, hvor man ikke bliver passificeret fuldstændig, men hvor man samtidig giver sig selv tid til at være skeptisk og til at overveje store spørgsmål.

Grundlæggende kan mange af mine principper bruges, uanset om man er kristen eller ej, da alle mennesker bliver nødt til at finde en gylden middelvej imellem at lade sig overbevise af noget, og handle derpå, og at gennemtænke tingene med sund skepsis. En overdreven skepsis vil hurtigt føre til apati, mens en manglende skepsis vil føre til, at man indoptager ethvert nyt standpunkt, der bliver argumenteret for.

Derfor har jeg udviklet fem principper, som jeg mener er vigtige, hvis man skal have en sund skepsis. Det er fem principper, der hjælper dig til at lande på det, jeg selv mener, er en fornuftig grad af skepsis.

Sæt dig ind i argumentationen fra begge vinkler

Jeg har nogle gange oplevet, at jeg kun hørte argumentationen fra én side, hvorfor argumentationen naturligvis fremstod meget overbevisende. Så snart jeg så hørte en anden vinkel på diskussionen, så blev jeg oprigtigt i tvivl, fordi der også var gode argumenter for andre synspunkter. Det understreger min pointe. Når man først ser de forskellige argumentationer, så opdager man næsten altid, at virkeligheden er mere kompleks end først antaget. Derfor er det helt afgørende, hvis man vil have en sund skepsis, at man overvejer flere forskellige vinkler og undersøger forskellig argumentation, før man lander på en forståelse. Ellers er man let overbeviselig, og man ender med bare at tro på, hvad man tilfældigvis lige bliver præsenteret for først.

Gennemtænk hvilke andre perspektiver en indsigt også ændrer på

Overbevisninger hænger almindeligvis sammen i et system. Det er nærmest som en masse tandhjul, hvor de forskellige tandhjul skruer på andre tandhjul. Lad mig eksemplificere. Før jeg startede på HF var jeg overbevist om, at skabelsesberetningen skulle læses bogstaveligt. Mens jeg gik på HF kom jeg dog til at læse en bog som forsøgte at forene kristendommens skabelsesberetning med evolutionsteorien. Jeg begyndte så at læse teologi og opdagede, at mange teologer faktisk mener, at skabelsesberetningen er skrevet i et poetisk sprog, så den måske nærmere skal læses som poesi end som historie.
Det er interessant, fordi den indsigt ændrer på, hvordan man generelt forstår skabelsen. Eller med andre ord: Skabelsesberetningens fortolkning er afgørende for, hvorvidt evolution og kristendom kan hænge sammen. Jeg er den dag i dag stadig i tvivl om, hvordan skabelsen er foregået. Jeg har hørt argumenter begge veje, og jeg har endnu ikke fundet et argument, der én gang for alle kunne lukke diskussionen (i hvert fald ikke for mig). Men jeg mener, at førend jeg kan tage en beslutning, så må jeg gennemoverveje hvilke andre kristne overbevisninger de forskellige forståelser hver især også berører. Eksempelvis Paulus’ definition af synd i Romerbrevets sjette kapitel:

»For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.«

Hvis syndens løn er død, hvad betyder det så for al den død, der er gået forud for menneskets syndefald, hvis evolutionen er rigtig? Skal døden som konsekvens af synden kun regnes som menneskets død? Det må jo være den naturlige følge. Det er blot et lille eksempel på, at hvis man indoptager et standpunkt, så vil det ofte påvirke en mængde andre standpunkter. I min optik er det en del af en sund skepsis, at man forsøger at overveje, hvordan ens standpunkt påvirker andre standpunkter i ens forståelse af kristendommen.

Det er okay ikke nødvendigvis at have svar

Man kan til tider føle, at man skal have svar på alting. Men det, mener jeg, faktisk er misforstået. Det er nogle gange mest ærligt at stå ved, at man ikke nødvendigvis har et godt svar. Et oplagt eksempel er selvfølgelig, at jeg i sidste punkt fik afsløret, at jeg ikke ved, hvad jeg skal mene om skabelsesberetningen.
Indimellem vil man opleve, at nogle spørgsmål er så komplekse, at det er svært at finde et svar. Og det er helt okay. Det er faktisk en del af en sund skepsis, at man nogle gange er i tvivl. Men det indebærer samtidig, at man er åben for at høre, hvad andre tænker om spørgsmålet. Det må aldrig bare blive en undskyldning for ikke at forholde sig til spørgsmålet. At være i tvivl kræver ofte, at man bruger mere tid på spørgsmålet, end hvis man er afklaret.

Find nogle mennesker, som du kan have tillid til

Verden er uhyre kompleks, og uanset hvor klog man er, så kan man ikke vide noget om alting. Derfor er det helt afgørende, at man nogle gange læner sig op ad andre menneskers viden om et emne. Jeg er for eksempel ikke nogen ørn til hebræisk længere (onde tunger vil måske mene, at det har jeg aldrig været). Derfor bliver jeg altid nødt til at se, hvad andre forskere har skrevet om et hebræisk ord, hvis jeg skal forholde mig til en hebræisk tekst. Det ville være naivt af mig, hvis jeg ikke brugte deres ekspertise, når jeg nu ikke selv har holdt mit hebraiske ved lige.
Det udfordrende er så, hvem man egentlig kan stole på. Det kan jo både være mennesker, du taler personligt med, men det kan også være mennesker, der skriver bøger eller blogs. Mit råd her er, at du skal finde nogle mennesker, hvor du tidligere har oplevet, at de var til at stole på (de skal, måske vigtigst af alt, være ærlige, når de ikke ved nok om emnet). Det hjælper dig til at have en sund skepsis og til at vurdere udsagn sammen med andre, som du har tillid til.

Bed Gud om vejledning

Det er egentlig meget simpelt. Gud lover os, at der er en kraft i bøn. Gud lover os, at han vil vejlede os i vores bønner, så selvfølgelig skal vi også lægge det frem, som vi har svært ved at finde svar på, når vi taler med Gud. Og så er jeg overbevist om, at Gud bønhører os og vejleder os.

Kristoffer Hjorth Kruse bor i København og studerer teologi. Derudover er han også forfatter til bogen #Troselv. Kristoffer kommer til daglig i Apostelkirken.