Hvad er de gode nyheder, når den sidste øl er drukket?

I Danmark er vi stolte, når det går os godt sammenlignet med andre lande. Vi går amok over håndboldherrerne, når de vinder VM. Vi synes, det er fantastisk, når en dansker får en international toppost, eller når Lego indtager legetøjsmarkedet, eller når vi endnu en gang bliver kåret som et af verdens lykkeligste lande. En af de andre rekorder, vi har, er europarekorden i druk blandt unge. Ikke i noget andet land drikker unge mellem 16 og 25 lige så meget som i Danmark.

I denne artikel vil jeg med udgangspunkt i en rapport fra Center for Ungdomsstudier (CUR), som jeg er en del af, undersøge hvordan unge oplever festkulturen og hvad Jesu gode nyheder er ind i festkulturen.

Ungdomstid er fest og druktid

Festkulturen blandt unge starter ofte først i gymnasiet. Hvor de unge i folkeskolen kun går til fest ca. hver anden måned, så er der en helt anden hyppighed i gymnasiet

Gymnasiet er bare en stor druktur. I starten af gymnasiet, så er der fester fredag og lørdag, og så bliver det ligesom helt normalt, at man er ude fredag og lørdag og ellers er det bare verdens kedeligste weekend. Der er, hvad skal man kalde det, en fest og alkohol kultur, hvor at hvis man skal være sammen en fredag, så skal man også drikke. Sådan gør man i gymnasiet. Hvis man spørger, om man skal noget om fredagen, så ved man, at man spørger, om man skal til fest. Til festerne kan være mere sig selv, det er ok at være lidt fjollet og nogle gange tør man også tale om mere alvorlige ting. Dreng 2.G

For mange unge bliver der skabt en særlig social kontekst til festerne, hvor man er mere socialt åben, og man har lettere ved at tale med andre og også gøre sig selv sårbar. I undersøgelsen fra CUR fremgår det, at denne særlige sociale situation nærmest kun opstår hvis der er alkohol indblandet. Så hvor ofte drikker unge så?

Hvor meget drikker de?

Har prøvet at drikke alkohol 92 %
Har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage 73 %
Har været fuld inden for de sidste 30 dage 32 %

92% af 15-16-årige har prøvet at drikke alkohol og en tredjedel af dem har været fulde inden for den seneste måned. Det betyder, at det ikke er alle, som drikker alkohol, der nødvendigvis også bliver fulde. Det er vigtigt at understrege dette, da man hurtigt via læsning af medierne kan få det indtryk

I undersøgelsen fra CUR beskriver de unge følgende, når de skal sætte ord på, hvad der sker, når de drikker til festerne:

Du føler dig som en del af fællesskabet
Du får det sjovere
Du bliver mere modig rent social
Der bliver skabt et kravfrit rum

Festerne og alkoholen skaber altså et nyt rum, som er de unges helt eget frirum.

Der er mange unge i undersøgelsen fra CUR, som giver udtryk for, at de er socialt usikre, men de er også usikre på deres identitet og på, hvem de er. De er bange for at sætte sig selv på spil i det normale hverdagsliv, men når alkoholen flyder, så er der noget omkring dem selv og relationen til andre, som bliver lettere, og usikkerheden forsvinder, hvilket denne de to næste citater sætter ord på:

Man mødes for at drikke og blive stiv. Man mødes om noget fælles – om at drikke. Man drikker for at være sammen på en bestemt måde, for man er sammen på en anden måde, når man er fuld, man er på et andet niveau rent socialt. Jeg tror også, mange drikker for at møde nye mennesker, det er klart nemmere at møde nye mennesker, hvis begge to er fulde. Vi er generte og usikre, og derfor drikker vi for at møde nye mennesker. Dreng 1.G

Jeg tænker ofte over, hvor jeg hører til, fordi der er så mange forskellige grupper, og man vil gerne høre til, men det kræver meget at finde et sted at høre til, og derfor forsøger jeg også at gå til fest hver fredag og lørdag, og det fylder meget, og man drikker, så man kan være en del af fællesskabet. Der er mange fester og byture, så hele tiden er der noget, og det er som om, at jeg når, jeg drikker er det lettere at føle sig som en del af fællesskabet. Pige 1.G

At finde sin plads

I ungdomsårene er man for alvor i gang med sit eget identitetsprojekt. Man er i gang med at opdage sig selv, og hvem man er, og hele projektet er forbundet med meget usikkerhed. Man er meget optaget af, hvordan andre opfatter en. Der er man hele tiden selv på spil i mødet med andre mennesker, og derfor fylder frygten for afvisning eller ikke at passe ind mere end muligheden for at lære nye mennesker at kende.

Det er lige præcis dét, som pigen reflekterer over i det ovenstående citat. Hun er meget optaget af at høre til. At være en del af et fællesskab. Hun vil gerne finde sin plads og sociale position, og hun oplever, at festerne og byturene er med til at give hende den plads og det fællesskab, som hun gerne vil tilhøre. Men hun giver også udtryk for den samme usikkerhed som drengen. Hun siger, at hun tænker meget over at høre til, fordi hun er bange for, at hun ikke passer ind nogen steder. Når hun får noget at drikke er det derimod lettere at passe ind, og det er som om, at hendes usikkerhed bliver mindre tydelig. Når hun drikker, så føler hun, at hun hører til. Så udover, at man glemmer noget af sin usikkerhed, så drikker hun også, for at blive en del af fællesskabet.

Én af grundene til, at flere af de unge i undersøgelsen drikker, er fordi, det skaber et rum, hvor man får mod til at være mere sig selv, et rum hvor man kan blive en del af et fællesskab, og et rum hvor nye relationer kan opstå. Den skaber et socialt rum, der er brug for, men som kan være svært at finde andre steder. Uden alkohol oplever man sin egen usikkerhed, og derfor prøver man at tilpasse sig de forskellige fællesskaber, man er en del af, fordi man ikke er klar over, hvem man selv er og, hvad man selv finder vigtigt.

Fester bliver også stedet, hvor man kan tage en pause fra præstationskulturen. Alle andre steder skal man præstere, og når man får noget at drikke og bliver fuld, får man sat præstationskulturen på pause. Man får et frirum og et frikvarter, som ellers kan være vanskeligt at finde. Man kan sige, at festen er et helt anderledes socialt rum, fordi man der sammen har frikvarter fra præstationskulturen. Men hvad gør man så, når festen slutter, og man skal tilbage i præstationskulturen?

De gode nyheder i en fest- og alkoholkultur

Mange unge oplever, at festerne skaber et rum, hvor der er plads til at være sårbar og hvor der ikke findes samme mængde krav som uden for festen, hvor man helst skal være en succes blandt vennerne, på studiet, i fitnesscenteret, på de sociale medier og så videre.

Man kan aldrig være en succes alle steder, men fordi vi lever i en præstationskultur, så får vi ofte vores selvværd fra vores seneste præstation. Det betyder, at de fleste unge ofte oplever, at de ikke gør det godt nok og dermed er de ikke selv gode nok. For mange unge bliver festkulturen lig med stedet, hvor man kan ikke behøver at være perfekt eller en succes, for alkoholens indflydelse gør, at man godt må være anderledes og uperfekt. Problemet opstår, når festen slutter, for så er man tilbage i en verden, der handler om præstation og succes, og “du er, hvad du gør”.

Det er ikke mærkeligt, at unge bliver tiltrukket af festkulturen, fordi den skaber et frirum for dem. Men livet er ikke én lang fest, og netop derfor er det også vigtigt at høre den historie, som kristendommen fortæller.

Den kristne historie er en anden fortælling om, hvem vi er som mennesker. I Lukasevangeliets kapitel 15 fortæller Jesus en historie om en ung fyr, som ikke føler sig værdig, og som føler han har fejlet på alle parametre. Han føler sig ikke god nok, han er ikke værdig til at blive elsket. En følelse som mange af os genkender. Den unge mand er på vej hjem til sin far og har forberedt en tale om, hvor uværdig han føler sig. Da han nærmer sig sit barndomshjem får faderen øje på ham og løber ham i møde og omfavner ham, og fortæller ham, at han er faderens elskede søn. Og det er historien om, hvordan Gud ser dig og mig. At selvom du ikke er en succes, at selvom du ikke lever op til det, som du forventer af dig selv, selvom du fejler og ikke føler dig god nok, så er du altid allerede elsket af Gud, og han finder dig værdig til at blive elsket hele tiden. Når præstationskulturen fortæller dig, at du ikke er god nok og ikke værd at elske, så er der en Gud, som siger, »Du er mit elskede barn«.

Så selvom festen kan skabe et midlertidig rum uden krav, hvor man for en tid oplever, at man ikke behøver være perfekt, så slutter festen på st tidspunkt, og når lyset tændes og den sidste øl er drukket, så dukker spørgsmålet op: Er jeg nu god nok? Den gode nyhed er, at Guds kærlighed til os ikke slutter, når festen slutter. I hans øjne vil du altid være værdig og elsket!

Thomas Willer er sociolog og arbejder som præst i Aalborg Vineyard.